Velkommen til min hjemmeside
_______________________________________________________________
Her kan du se en masse af det patchwork jeg har syet og med tiden også finde tips og ideér, link til skønne patchworksider, guide til at handle på internettet og byde på ebay og sikkert en hel masse mere.
Helt kort om mig selv så hedder jeg Maria, er midt i 30´erne, gift og har to børn på 5½ og 8 år. Jeg har været kreativ hele mit liv, men er først blevet bidt af en gal patchworker i januar 2006. Nu kan jeg bare ikke få nok - hverken af små lapper, bunker eller bjerge af stof eller af nye teknikker at arbejde med det i. Jeg syr, quilter og applikerer i både hånd og på maskine.
Jeg er specielt vild med klare stærke farver, men forsøger mig også med andre dele af farvepaletten - i hvert fald når projektet ikke er til mig selv.
Jeg tegner mange af mine mønstre selv enten i hånden eller i EQ6. Inspiration finder jeg alle mulige tænke og utænkelige steder, og der ligger altid nogle idéer på lager (i mit hoved altså) og venter på at komme på papir.
De ting der er af eget design er markeret med: MomaQuiltDesign.
Hvis du på din vej gemmen mit patchwork-univers skulle få lyst til at spørge om noget, komme med en kommentar eller en idé så skriv endelig!
God fornøjelse
Maria
PS: Hvis du skulle undre dig over, hvordan jeg er kommet på "MomaQuilt", så kommer det ganske simpelt af at mine unger i en lang periode kaldte mig "moma" og så blev det ligesom hængende.
|